Den kendte vinskribent Hugh Johnson, har bl.a. sagt dette om vin:
"Vin kan øge menneskers livsværdi".
"Vin har en enestående vifte af sensuel, æstetisk og intellektuel velvære, og er det perfekte udtryk for den moderne civilisation, når den er bedst.
Der er simpelthen intet, der så perfekt forener fysisk glæde, socialt velvære og æstetisk udbytte på samme tid"
Anektote om Bacchus og Amor:
Ovid gjorde den erfaring, at vinen bereder hjertet for elskov - "med mindre du indtager alt for meget".
Om Vindyrkning:
Følgende krav anses normalt som forudsætning for at dyrke vin:
Temperatur: Vinter ej under minus 20 grader. Blomstringstiden ej under 15 grader. Varme i efteråret.
Nedbør: I gennemsnit 450 mm/år. Mest om vinteren og i august. Max. 700 mm/år (da der ellers kan opstå skadedyrsangreb).
Sol: 300 timer om året.
Jordbund: Stenet/gruset, så regn kan føre rødder ned til næring.
Om vins positive indflydelse på psyken:
"Stik din næse i et glas Pouilly Fuissé (vin og vindyrkende område omkring Macon i Frankrig) i stedet for i naboens affærer", siger vinbønderne der på egnen, og det kan nok gøre een tænksom.
For hvis en vins aroma virkelig kan få folk til at afstå fra snagen i andres sager, da er det en mirakuløs drik, der fortjener stor udbredelse.
Historien Om En Vinhandel
Starten
Verden forandrer sig, og det gør vinens verden også.
Vor familie har arbejdet med vin siden 1955. Vi har arbejdet med detail handel, en gros handel, import, aftapning, agentvirksomhed, duty free.
Da vi begyndte at drive vinhandel i Roskilde i 1955, var vin i Danmark ikke et udbredt konsum produkt, som i dag.
Det var ved højtiderne, at der kom vin på bordet, og det var gamle klassikere fra Frankrig og Tyskland, der leverede danskernes forbrug af vin. Tænk blot på Liebfraumilch, "Sauternes" (den generelle betegnelse for sød vin dengang), Chateauneuf-du-Pape, Macon samt nogle enkelte vine fra Spanien og Portugal.
Det var stort set de vine, den brede befolkning kendte.
Vinen købte man hos vinhandleren, købmanden eller hos de ganske få delikatesseforretninger, der eksisterede.
Supermarkederne
I begyndelsen af 1960'erne begyndte supermarkederne at vinde frem, og nogle af dem, med Irma i spidsen, indførte et yderst beskedent vin sortiment. Denne tendens tog til op gennem 60'erne. Det var fortsat relativt beskedne vine, alle tappet i Danmark på grund af den høje afgift på importerede flaskevine.
Med Danmarks indtræden i EF i 1972, måtte den høje afgift på importerede flaskevine bortfalde, så de, stort set, blev ligestillet med her aftappede vine. Dette ændrede den danske vin distribution totalt.
Sagen var den, at afgiften på importeret flaskevin, beskyttede den danske fag-vinhandel. Det var jo ikke muligt for enhver at importere vin på fad og aftappe den. Det kræver viden, kapital, udstyr, lokaliteter. Dette forhold blev markant ændret i 1972.
EF
Vi kom ind i EF, og afgiftsforholdene blev ændret. Blandt andet kunne man nu tage flere flasker med hjem fra rejser til udlandet, efter nu at have været bortrejst i kortere tid.
Men nok så vigtigt for vin-faghandelen var det, at afgiften på importeret flaskevin bortfaldt og blev afløst af en lille afgift på den tomme importerede emballage.
Nu kunne vinhandleren importere vin i original aftapning til næsten samme pris som den i Danmark aftappede vin. Det betød naturligvis, at markedet hurtigt blev beriget med vine fra mange oprindelseslande og distrikter. Flaskevinene kunne jo importeres i små mængder på en let og hurtig måde.
Denne nye tilstand på det danske vinmarked betød også flere muligheder og flere udfordringer for den bestående vinhandel. Mange nye importører etablerede sig, heraf mange fritidsimportører, såkaldte garageimportører.
Det danske marked blev som sagt beriget. Mange vine, der ikke tidligere havde været på markedet kom frem. Også supermarkederne, der ikke siden starten af 1960erne havde markeret sig særligt meget, fik gang i deres vinafdelinger med større udvalg, fortrinsvis i den billige ende.
I den ændrede situation på markedet, blev den etablerede vinhandel stille og roligt trængt af supermarkederne og de mange nye mindre importører. Der kom flere udbydere på banen, konkurrencen blev skærpet markant.
Vor vinhandel i 50'erne
Denne udvikling, der begyndte i 1972, har fortsat lige siden.
Det gælder også for vort firma, der startede under navnet Roskilde Vinimport/Maltens Vinhandel i 1955 i Roskilde.
Firmaet, grundlagt af min far, Per Malten, drev i starten udelukkende en gros handel med import af vin på fad. Kunderne var byens og omegnens købmænd, hoteller og restauranter.
Vinfadene kom ind i kælderlokalerne i Bakkegården i Roskilde, hvor de blev lagt på træbjælker på gulvet i et af kælderens lokaler. Her blev vinen passet og plejet, indtil den var klar til tapning.
Aftapning
Selve tapningen af vinen foregik med en lille gummi slange. Slangen blev suget an med munden, efter hævert princippet og når vinen begyndte at løbe, blev slangen sat i den første flaske. Derefter gik det slag i slag. Når en flaske var fyldt, trykkede man på slangen, satte den i næste tomme flaske og slap for trykket, s� den ny flaske kunne fyldes.
Det var, sammenlignet med dagens "vinfabrikker", en yderst tidkrævende proces. Men det var jo situationen i 1950erne. Vi var i omstillingsperioden mellem landbrugs- og industrisamfund, og mange arbejdsprocesser dengang forekommer jo i dag utrolige.
Når et passende antal flasker var fyldt, skulle de jo have prop på. Til det formål, havde min far anskaffet en mekanisk proppemakine, som dengang var meget udbredt i vinhandelen. Det var før de automatiske proppeanlæg var opfundet. I hvert fald i Danmark.
Flasken blev sat på en piedestal på maskinen, der stod på 3 ben, hvilket havde den fordel, at den tungemaskine var nem at flytte. En korkprop blev sat i et lille kammer over flasken. I det øjeblik håndtaget blev trykket ned, var flasken låst fast. Samtidig blev proppen aktiveret i kammeret. Et tryk fra en pal foroven og en pal fra siden klemte proppen, s� den fik ca. halv st�rrelse. I en glidende bev�gelse blev den klemte prop f�rt gennem en lille cylinder og ned i flaskens hals. Nu var flasken lukket, og den blev lagt i en glasv�rkskasse fra Holmegaards Glasv�rk (kassen indeholdt vel 45-54 flasker) og b�ret til sin lagerplads i et passende lokale af to st�rke m�nd. Det var som regel os selv.
Ettikettering
Efter behov blev vinen påsat etiketter. Den måde dette foregik på, var, efter vore tiders norm, fuldstændig vanvittigt.
Min far havde tidligt forstået, at een af måderne at distancere sig fra sine konkurrenter på, var at levere et produkt, der var anderledes.
Hvor andre leverede vine med f.eks importørens eller vinproducentens etiketter, lavede min far selv sine etiketter. Det foregik på en måde, der set med dagens øjne, virker nærmest naivt. Men vi var stadig i en slags vinhandelens barndom, selvom der jo havde været kommerciel vinhandel i danmark i siden 1700 tallet.
Grundpillen i min fars første etiketter, var ørnen i Roskildes byvåben. Derudover var etiketten påført et 3 cifret nummer, et bredt bånd foroven, der viste, om det var en rødvin (Vin Rouge), hvidvin (Vin Blanc) eller en hedvin (f.eks. Sherry) samt firmaets navn forneden. På etikettens midte var vinens navn anf�rt. Navnet fik min far fra vinb�ger. Da han ikke p� det tidspunkt i halvtredserne altid havde n�jagtigt kendskab til vinenes geografiske oprindelser, stednavne, druenavne m.v., gav han ofte vinene navn efter, hvordan han syntes et navn, han havde fundet, klingede i �ret.
Dengang tog man det ikke så nøje, om betegnelserne på etiketten var helt korrekte. Det skulle bare lyde godt, og det gjorde det som regel.
Resultatet var, at etiketterne ofte bar både spanske og franske navne og betegnelser, da disse vine var de mest almindelige i handelen dengang.
Etiketterne skulle nu påsættes flaskerne, og min far brugte en helt speciel teknik hertil, som ikke var meget udbredt dengang, da den var omstændelig og tidskrævende.
Først blev et passende antal etiketter lagt i blød i en spand lunkent vand en 5-10 minutter. Etiket-
terne blev så taget op og lagt til affugtning på et passende underlag, f.eks aviser.
Efter at have afdubbet etiketterne, så de kun lige var fugtige, blev de, med bagsiden nedad, an-
bragt på et limbrædt, det kunne være et fladt stykke karton, hvorpå der var ansmurt et passende tyndt lag etikettelim.
Når bagsiden af etiketten på denne måde havde fået en film af lim, blev etiketten forsigtigt løftet af brædtet og nøje anbragt på flasken, der lå placeret på en lille holder, så den havde den rette skrå stilling.
Nu kunne man forsigtigt, med en opvredet klud, pudse etiketten, så overskydende lim blev fjernet og etiketten lå nogenlunde glat på flasken.
Tricket var så, at flasken blev stillet til "tørring", til etiketten var knastør. Når det var tilfældet, sad den fuldstændig glat og flot på flasken.
Man skal her huske på, at dette var lang tid før den selvklæbende etikette.
(Denne historie er under stadig opdatering og bliver derfor løbende ændret og udvidet)
Vi modtager meget gerne forespørgsler på vin med specialetiketter samt oplæg til udformning af etikette.
Brug kontaktformen til at rette en forespørgsel, beskrive et ønske om en speciel udformning af en etikette eller blot stille et spørgsmål om vore vine og etiketter.
Kontakt os venligst (ny side med kontaktform åbnes)
her.
Denne nye tilstand på det danske vinmarked betød også flere muligheder og flere udfordringer for den bestående vinhandel. Mange nye importører etablerede sig, heraf mange fritidsimportører, såkaldte garageimportører.